­

Vi har fået mulighed for at leje nogle super lækre bygninger i Karlebo, hvor vi er i fuld gang med at åbne nye tilbud. Tilbuddet kommer til at hedde Botilbuddet Karlebo. Ejendommen ligger på en stor lækker grund med egen sø, shelter, fodboldbane, plads til dyrehold og meget mere.
Kommer til at indeholde: 
  

bygning 1 karleboHus1: Som er et §107 botilbud med plads til 9 beboere. 
Målgruppen henvender sig til unge med autismespektrumforstyrrelser eller anden udviklingsforstyrrelse, herunder unge med manglende sociale kompetencer og kognitiv funktionsnedsættelse.
Der vil være særlig fokus på at skabe en dagligdag med struktur og forudsigelighed. Huset er dækket med sovende nattvagt. Aldersgruppen er 18-40 år. Hus 1 åbner 1. oktober 2019.  

Hus 2: Som er et §107 botilbud med plads til 10 beboere. Målgruppen henvender sig til borgere med udviklingshæmning eller udviklingsforstyrrelse.
Der vil være særlig fokus på ADL i et struktureret og forudsigeligt miljø. Huset er dækket med sovende nattevagt. Hus 2 åbner 1. januar 2020.   

Hus 3: Består af 7 selvstændige lejligheder med eget køkken og bad under §107 eller §108. Målgruppen henvender sig til borgere med svær udviklingshæmning eller udviklingsforstyrrelse, herunder svær autisme, som har brug for særlig tilrettelagt støtte én til én det meste af- eller hele døgnet. Der er endvidere en to-værelses lejlighed, som evt. kunne være velegnet til et kærestepar. Hus 3 åbner 1. oktober 2019.

bygning 2 karleboUdover de tre huse er der en række mødelokaler, et værksted samt mulighed for, at vi på sigt kan åbne tilbud om dagaktivering.   

Vi glæder os meget til at flytte ind!  Ring gerne, hvis du vil hører mere.

Botilbud ApS §107/108 afdelinger
Udviklingschef: Henriette Salmon
 2550 2424  Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Da vi ofte har brug for kvalificerede kolleger til vores mange forskelligartede opgaver, kan vi kun opfordre dig til at søge ind til Støttekontaktgruppen.
Din jobansøgning gemmes i 3 måneder til evt. senere brug, såfremt vi finder den interessant og den opfylder vores formelle kriterier.

Søg job i Støttekontakgruppen

­

© Støttekontaktgruppen 2017 • Senest opdateret 16.- 11. 2019 • produceret af birchs.dk